Portrætfotografering
Moderne og anderledes portrætfotos
Portrætfotografering kan være mange ting. For mig er det spændende portrætbilleder taget i mange forskellige omgivelser. Billeder som mange år frem vil være interessante at kigge på.
Som portrætfotograf er det vigtigt for mig at billederne udstråler følelser. Derfor fotograferer jeg oftest on-location hvilket betyder at jeg fotograferer i spændende omgivelser. Både ude og inde. Baggrunden er en del af billedet og fortæller også noget om personerne på billedet. Et familieportræt kan nemt blive for stramt, kedeligt og traditionelt. Det prøver jeg altid at undgå.
Jeg laver portrætter af alt fra søskende, modeller, forretningsfolk til musikere. Det er interaktionen mellem fotografen og den portræterede der er spændende.
Når jeg fotograferer så handler det om at personerne på den anden side af kameraet skal føle sig trygge, og at lave gode billeder tager den tid det nu tager.
