Den Lille Fotograf

Blog om fotografering

Elinchrom Ranger Quadra – anmeldelse

Synes du om dette indlæg?

elinchrom quadra 9 266x400 Elinchrom Ranger Quadra   anmeldelseElinchrom Ranger Quadra er strobist’ens nye våben. Transportabel, solid og kraftig.

Jeg gjorde mine overvejelser inden jeg investerede i Elinchrom Ranger Quadra-systemet, da jeg var i tvivl om det kunne dække mine behov. Men da bryllupsfotografering ofte foregår om eftermiddagen og ved høj solskin om sommeren, havde jeg brug for noget kraftigere end mine speedlights til at lave kunstigt lys.

Quadra’en har nogle af studielampernes fordele, men samtidig også nogle af fordelene fra speedlights såsom størrelse og vægt. Quadra-hovedet er ikke større end en Canon 580EX hot-shoe-flash og fylder ikke mere i fototasken. Derudover har man det lille 3 kilos batteri som giver 150 udladninger på full power med en meget hurtig genopladningstid.

I forvejen bruger jeg Elinchroms Skyports til at trigge mine blitze. I Quadraen er Skyport’en indbygget i enheden. Udover at den er indbygget, kan jeg også skrue op og ned for styrken direkte fra Skyport-senderen som sidder i kameraets hot-shoe. Dette gør det meget nemmere og hurtigere end at skulle justere udladningen på blitzhovedet. Trinene imellem hver op og ned justering af kraften kan instilles imellem 1 og 1/10 af et stop. Dette giver meget individuelle tilpasningsmuligheder.

elinchrom quadra 10 614x175 Elinchrom Ranger Quadra   anmeldelse

Elinchrom Quadra har et asymkron output hvilket betyder  at de to udgange sender forskellig mængde kraft ud. Udgang A sender 100% kraft ud men hvis en lampe også tilkomples B-udgangen deles kraften således at A udsender 66% og B 33%. Jeg benytter mig kun af én lampe til batteriet og kan derfor selv vælge hvilken udgang jeg benytter. Det giver den fordel at jeg kan få alt fra 400w (A udgangen fuld kraft) til 8w (B udgangen, laveste kraft). Man løber altså ikke ind i de problemer en normal studieflash giver med at man ikke kan skrue langt nok ned for udladningen i visse situationer.

Elinchrom Quadra fås både med et standard-hoved og et action-hoved. Action-hovedet er lidt dyrere og kan give små udsving i farvetemperaturen. Til gengæld får man en hurtigere flashudladning helt op til 1/6000s. Jeg valgte action hovedet da man aldrig ved hvornår man kan få brug for det. Der gik der heller ikke meget mere end et par dage inden action-hovedet kom i funktion. Skateboard billeder i høj solskin:

elinchrom quadra 5 280x280 Elinchrom Ranger Quadra   anmeldelse

ISO100 - 24mm - f/18 - 1/160s - Fuld power

Det store spørgmål er så hvor meget mere power Quadra’en leverer i forhold til fx Canon Speedlite 580EX II. Jeg lavede et par uvidenskabelige tests en meget regnfuld eftermiddag. Ikke overraksende kunne både 430EX og 580EX være godt med når vi snakker direkte flash. Speedlights er skabt til at skyde en hård og meget snæver lysstråle ud. Quadra med standard reflektor spreder lyset meget mere og dette kan ses på testen. Når lyskilden bliver placeret i en softbox, i dette tilfælde Westcott Apollo 28, så er resultatet dog et helt andet. Her leverer Quadraen 2 2/3 stop mere end 580EX. Den samme mængde lys ville altså kræve mere end 4 styk 580EX og nærmere 8 styk. Og hvis man kun har behov for den mængde lys én 580EX producerer, så husk at man kan affyre næsten 2 skud i sekundet med den kraft med Quadraen.

elinchrom quadra 12 614x438 Elinchrom Ranger Quadra   anmeldelse

Bemærk at afstanden fra lyset til personen ikke er ens (med og uden softbox). Flashen står cirka dobbelt så langt væk ved testen uden softbox.

Når jeg nu har redegjort for det tekniske og hvor kraftig Quadraen er, så er det på tide at fortælle lidt om hvordan den er at arbejde med.

Hele sættet er rigtig godt bygget. Hovedet er solidt, men meget let. Kablet er solidt. Nogen klager over længden på standardkablet, men jeg finder det meget passende. Især hvis man har en assistent med som har Quadraen hængende på skulderen og stativet i hånden. Selve enheden og batteriet er rigtig god kvalitet. Det er ”vandtæt” og er meget solidt. Den indbyggede Skyport gør at der ikke er noget ekstraudstyr, men bare en meget velfungerende enhed som bare skal tændes.

Med en Reflector Adapter kan man tilslutte stort set hele Elinchroms tilbehørsprogram. Dvs. beauty discs, softboxe, octaboxe, reflektorer osv. Det betyder altså studielampernes lyskvalitet, bare overalt i felten.

elinchrom quadra 11 266x400 Elinchrom Ranger Quadra   anmeldelse

ISO100 - 85mm - f/13 - 1/160s

Ved høj solskin kan det være lidt vanskeligt at aflæse enhedens display, men det ser ud til at Elinchrom har forbedret dette i den nye udgave, der netop er blevet lanceret. Den indbyggede LED-lampe til fokusering og evt. film-optagelser har jeg endnu ikke benyttet mig af. Det virker dog som en rigtig lækker feature, især ved aften- og natfotografering hvor fokusering kan være vanskeligt.

elinchrom quadra 14 266x400 Elinchrom Ranger Quadra   anmeldelse

ISO100 - 85mm - f/14 - 1/160s - Fuld power i softbox

Jeg valgte at handle hos CAV.dk da den danske service var ret afgørende for mig. Jeg vil helst ikke stå i en situation kort før et bryllup med en ukampdygtig Quadra der så skal sendes til udlandet for at blive repareret eller lignende. Jeg fik leveret dagen efter jeg bestilte og fik god rådgivning omkring mit valg af A eller S hoved.

Husk at det er muligt at låne et Quadra sæt helt gratis i nogle dage fx over en weekend. Jeg gjorde selv dette, og det var for alvor her jeg blev overbevidst om at der for det første er nok styrke i Quadraen og at kvaliteten er i top.

elinchrom quadra 3 266x400 Elinchrom Ranger Quadra   anmeldelse

ISO100 - 14mm - f/18 - 1/160s - Fuld power - Dét der ligner solen, er faktisk Quadra'en.

Elinchrom Quadra passer perfekt ind i mit setup. Når mine speedlights kommer til kort, så er der masser af ekstra kraft at hente i Quadra’en. Derudover kan jeg have en meget hurtig genopladningstid hvis jeg bruger samme kraft svarende til en speedlight. Det kan i mange situationer være meget vigtigt.

Jeg kan på det varmeste anbefale Elinchrom Ranger Quadra til fotografen der mangler noget power i strobist-setup’et men stadig ikke vil gå på kompromis med mobiliteten eller kreativiteten.

elinchrom quadra 15 Elinchrom Ranger Quadra   anmeldelse

ISO100 - 24mm - f/11 -1/320s - Fuld power

Se Quadra’en i aktion her:

Relaterede indlæg:


Synes du om dette indlæg?

Tagged som: , , , , , , , ,

15 Kommentarer

  1. Rigtig fint gennemgang af Quadra’erne, som jeg også selv har kigget på et stykke tid, men prisen har nok holdt mig lidt tilbage. Men det er jo batteriet som gør det dyrt, men bestemt også ekstra interessant. Men det kunne da godt være, at jeg skulle spare sammen til en Quadra, istedet for at købe endnu en Canon 580. Specieilt når jeg i forvejen har Elinchrom RX300 kit.

    Det var også godt lige at få afklaret hvad forskellen var på S og A modellen. Er der nogen forskel ellers, udover at S modellen kan affyre ved 1/6000 sekund?

    • Det er et dyrt sæt, men hvis man regner lidt på det, så er det slet ikke så slemt. Men det er dog mange penge på en gang :) For mig passer det perfekt at have en 430, 580 og så Qaudraen. Den sætter et ekstra trin på stien og det næste trin er så studielamper med batterier til, men så snakker vi jo en helt anden pris!

      Der er ikke andre forskelle end pris og det lille udspring i farvetemperatur. Det er dog ikke noget jeg har kunnet se, så det er intet problem!

  2. Hej Marco,

    Meget fedt semi-videnskabeligt indlæg. Man for jo helt lyst til at brænde nogle penge af på noget mere lys, men det kommer nok efter nye objektiver på ønskesedlen. ;)

    Glæder mig til at se hvad du kan få ud af dem i løbet af sommeren.

    -Bo

  3. Hej

    Først og fremmest tak for en god blog. Kigger forbi stort set hver dag, og min største anke er at der nogle gange er langt mellem indlæg :)

    Fedt review. Jeg lagde specielt mærke til en ting: Quadraen giver næsten et stop mere lys når den kommer i softboxen. Meget mærkeligt? Eller er det en skrivefejl?

    Mvh
    Christoffer

    • Hej Christoffer.

      Det er jeg glad for at høre. Ja der er lidt for langt mellem indlæggene, men har valgt at prioritere gode indlæg frem for daglige :) Kan anbefale at bruge Google Reader til at læse blogs med. Så bliver du underrettet når der kommer et nyt indlæg!

      Jeg kan ikke lige se det sted hvor jeg skriver noget med ét stop. Jeg skriver dog at Quadra’en har meget mere power i forhold til 580′ere,n når man tester den i en softbox, fordi at speedlights har deres force i at skyde en lysstråle langt men smalt!

      • Og det er vel i sagens natur derfor jeg kigger forbi :) Jotak, kender godt den slags fortræffeligheder med RSS og jeg skal komme efter dig, men jeg er analog når det kommer til den slags. Det hjælper mig med at sortere. Ting jeg glemmer at tjekke, er så ubetydelige for mig at jeg ikke har lidt et tab. :)

        Det er korrekt at du ikke skriver noget sted. Men hvis du sammenligner billederne med og uden softbox med quadraen ser du det. Uden softbox får du f/14 og med softbox f/18. Altså næsten et stop. Normalt siger man at en softbox stjæler lys, men altså ikke her. Det kan være en skrivefejl, eller fordi der er en anden variabel jeg ikke er opmærksom på?

        • Ahh ja. Det er mig der har glemt at nævne noget.
          Da jeg testede uden softbox, stod lyset cirka dobbelt så langt væk! Det er egenlig ikke meningen af de to tests skal sammenlignes. Jeg tilføjer det lige i teksten.

          Tak fordi du gjorde jeg opmærksom på det!

  4. Er skisme lækkert at se hvor meget lys sådan et sæt kan sende ud… Jeg er jaloux

  5. Hej Marco

    Jeg blev også lidt lun på sættet, sidste søndag.

    Og det du har skrevet her, det går det ikke meget bedre :p

    Cav har den jo heldig vis ikke på lager pt. så jeg venter lidt med indkøbet :)

    Men tak for indlægget.

    - Jakob -

  6. Du kan IKKE få en 50″ Westscott på sættet!

    • Hvis du bruger en paraplyholder under quadra-hovedet som jeg gør på billederne ovenover, så sætter du bare Westcott Apolloen deri. Grunden er at Elinchrom bruger 7mm til deres paraplyer og ikke 8mm som er standard!

Skriv en kommentar

Spam protection by WP Captcha-Free