En weekend med foto
Synes du om dette indlæg?
Så er jeg blevet udvilet, har bekæmpet min forkølelse og er kommet igennem alle billederne fra weekend. Hvis man fulgte med i løbet af weekenden på bloggen, så tror jeg ikke at man er i tvivl om hvor fedt vi havde det. Det er helt fantastisk at slippe alle bekymringer og pligter og så afsætte næsten 3 døgn til ren og skær fotografering. Ingen tv, meget lidt søvn, ingen tøjvaskning, ingen madlavning (fast-food, ups), bare fuldt igennem nørderi.
I denne post vil jeg dele en masse billeder fra weekenden, både dem jeg skabte og billeder “behind the scenes”.
Fredag
Fredag formiddag havde jeg et shoot i studiet i Odense af en lille pige. Lige bagefter tog jeg det første tog til Århus og mødtes med Troels ved 14-tiden. Efter et kort ophold på Troels’ arbejdes kontor tog vi afsted på location hunt i en skov. Vi havde denne idé med en spejling i vandet, men det gik hurtigt op for at den mindste vind ville spolere spejlingen. Derfor gik vi videre i skoven og fandt et par fede steder. Bla. gik vi igennem dyreskoven i Århus hvor vi fik idéen om at lave nogle billeder med modellen senere på aftenen blandt dyrerne.
Herefter gik den tilbage til kontoret for lidt planlægning, surfing og fastfood, inden modellen Christine kom forbi. Herefter kørte vi alle ud i skoven (inkl. assistent og Troels’ kollega Stigur). Vi var lidt for sendt på den og det var allerede ved at blive mørkt. Vi forsøgte at få kontakt med dyrerne vha. mad men uden det store held. Vi droppede dyrerne og lavede i stedet lidt forskellige billeder med Christine. Jeg fik bla. disse to billeder som jeg er okay tilfreds med. (Tøjet var venligst udlånt af tøjdesigner Lisbeth Solsø)
Herefter tog vi tilbage til studiet hvor vi havde nogle idéer om nogle fashion billeder. Jeg tror ikke rigtigt det spillede for nogen af os, og jeg prøvede i stedet noget mere ala et klassisk portræt. Troels gik amok i kreativitet, mens jeg hev Christine væk fra baggrunden og fik et okay billeder i de gamle lokaler som studiet lå i.
Herefter stod den på øl og fest til klokken blev 04:00.
Lørdag
Vi havde lavet en aftale med Aarhus Parkour kl. 12 om eftermiddagen. En noget dum beslutning taget i betragtning af fredagens udfald. Vi kom dog op og fik pakket udstyr og mødtes med Andreas Sahl, som havde smidt mig en sms om at han var frisk på at lave noget video fra dagen.
Parkour-drengene virkede lidt sky for kameraerne og som om de var for cool’e til at blive fotografte. Efterhånden synes jeg dog at vi fik dem blødt lidt op og fik lavet nogle fede billeder. Det var dog først da Troels lavede gruppebilledet at de rigtig vågnede op. Vi fotograferede ikke så lang tid, og det kunne helt sikkert være fedt at mødes med dem igen og evt. lave nogle billeder ved solnedgang som egenlig også var planen denne gang.
Herefter tog vi tilbage til kontoret hvor vi redigerede billederne fra både fredag og lørdag. Ret hurtigt gik det meste af eftermiddagen og noget af aftenen.
Hen på aften kom Andreas forbi med det foreløbelige resultat af videoen. Vi fik det sidste klippet sammen og fik lagt nogle af de færdige billeder ind i videoen og fik smidt videoen på YouTube og bloggen. Vi er selv ret glade for videoen som forhåbeligt viser hvor sjovt vi har det når vi fotograferer.
Inden rendering af film osv. blev færdig var klokken blevet over midnat og vi tog hjem for at få noget søvn.
Søndag
Om søndagen havde vi hele to photoshoots. Først et shoot med singer/songwriter Sophie Tunstall som var rejst fra Aalborg for at lave billeder med os om eftermiddagen.
Vores plan var at forsøge at tage ud i skoven igen og prøve at se om vi kunne lokke dyrerne tæt på igen. Men denne gang var det helt umuligt, så det opgav vi efter meget få skud. I stedet udstyrrede vi kameraerne med vidvinkel og ville forsøge at lave noget mere grafisk og ikke så pænt. Jeg synes egenligt at det lykkedes meget godt for os begge. Herunder er nogle af mine bud:

24mm - f/1.6 - 1/160s - ISO100

24mm - f/2.8 - 1/160s - ISO100

14mm - f/2.8 - 1/160s - ISO100
Derefter tog vi tilbage Århus for at lave nogle mere naturlige billeder i byens gader.

85mm - f/1.4 - 1/800s - ISO50

85mm - f/2.8 - 1/2000s - ISO100
Til sidst tog vi tilbage til studiet hvor vi havde en idé om at lave et billede hvor Sophie faldt gennem luften med et højhus i baggrunden. Billedet er ikke færdigt endnu, hvis det overhoved bliver det, så det må I vente på!
Efter fem timers godt selskab med Sophie, tog hun toget tilbage til Aalborg. Kun to timer senere havde vi et shoot med et seks mands stort band der spiller John Mayer cover musik.
Vi ville meget gerne undgå at lave de sædvanlige klichéfyldte bandbilleder, og især det at de var seks personer gjorde udfordringen endnu større. Vi fandt noget inspiration hos Zack Arias (igen) og hos et par danske bands, og vi ville forsøge at lave nogle mere “naturlige” billeder som ikke skulle være så opstillede og ikke med det sædvanlige cool’e stoneface.
Jeg synes egenligt det lykkedes meget godt. Især Troels’ billeder på 24mm blev rigtig fede og mine egne på 85mm synes jeg også rigtig godt om. Vi brugte meget af tiden en Canon 580EX med en CTO gel på, til at genskabe solen.

85mm - f/1.8 - 1/160s - ISO200 - Elinchrom Quadra med Westcott Apollo fra venstre og 580EX med CTO fra venstre

85mm - f/1.8 - 1/160s - ISO320 - Elinchrom Quadra med Westcott Apollo fra højre og 580EX med CTO fra venstre

85mm - f/4 - 1/160s - ISO320 - Elinchrom Quadra med Westcott Apollo fra højre og 580EX med CTO fra højre

Når Troels helt frivilligt stikker hovedet ind i softboxen for at regulere styrken, så var jeg simpelhen nødt til at fyre flashen af.
Relaterede indlæg:
Synes du om dette indlæg?



















Velkommen til denne blog om fotografering.

Hey Marco
Fandt først lige din blog for et par dage siden, men har fulgt dine shoots her i weekenden… Det ser du til at ha været en fed weekend og I har fået nogle lækre billeder ud af det…
Godt arbejde
Bille
Hej Marco !
Vil lige sige tak for grinet.. Var helt flad af grin over Troels med softbox på hovedet!! xD
Det er nogle rigtig fede billeder. Kan især godt lide parkour billederne. Nok fordi jeg er en sucker for action-billeder.
Har selv lige købt noget udstyr til noget off camera flash som skulle komme i løbet af en uges tid. (glæder mig)
Albertsen