Den “smarte” Strobist
Synes du om dette indlæg?
En af de billigste og på papiret smarteste løsninger er et benytte ens kameraproducents infrarøde løsning.
Det eneste problem med denne løsning er måden modtager og sender kommunikerer. Den infrarøde forbindelse betyder at sender og modtager skal kunne se hinanden for at de kan snakke sammen. Derudover bliver signalet svagere i sollys og ved større afstand.
Hvis man kan leve med dette, får man et trådløs flash-system som kan snakke 100% sammen. Dvs. at kameraet kan foretage automatisk lysmåling, og man kan fra kameraets menuer styre flashudløsningen.
Den mulighed som er mest interessant ved det infrarøde system, er high-speed-sync. Dette giver mulighed for at tage billeder med off-camera-flash med en lukkertid under 1/250 (afhænger dog af kameramodellen). Det betyder at man nu kan styre det naturlige lys ved hjælp af lukkeren i stedet for af blænden. Hermed kan man stadig fotografere ved en stor blænde (lille blændetal) også ved højlys dag, og hermed opnå en lille dybdeskarphed -> sløret baggrund. Her er problemet ellers at man er nødt til at blænde ned for ikke at få overbelyst sine billeder.
Det eneste der taler imod at bruge denne løsning er altså rækkevidden og kravet om at afsender og modtager skal kunne se hinanden. Desværre er dette problem så stort at de fleste Strobist-fotografer benytter andre løsninger.
Problemet er dog blevet løst af firmaet Pocket Wizard. Løsningen er sende signalet i radiobølger i stedet. Desværre er løsningen meget dyr, er pt. kun til Canon og den første version af produktet har givet en del problemer for de fotografer der har benyttet sig af dem!
Måske er det bedre at starte ud med nogle billigere radiosendere? Læs med i næste artikel omhandlede Den fattige Strobist
- Den “smarte” Strobist
- Den fattige Strobist
- Den normale Strobist
- Den ultra mobile Strobist
- Den krævende Strobist
- Den kraftfulde Strobist
Relaterede indlæg:
Synes du om dette indlæg?
Velkommen til denne blog om fotografering.
