Den Lille Fotograf

Blog om fotografering

Strobist-udstyr

Synes du om dette indlæg?

strobist 266x400 Strobist udstyrKunne du tænke dig at lave fed lyslægning overalt, blive endnu mere kreativ og lege med lyset i alle situationer? Så er Strobist-stilen helt sikkert noget for dig!

Ret hurtigt efter at jeg begyndte at fotografere, fik jeg interesse i kunstig lys. Hurtigt blev det for lidt med blitzen siddende på kameraet. Så derfor købte jeg trådløse sendere. Hurtigt blev det for lidt med det skarpe lys, og jeg købte stativer og paraplyer. Hurtigt blev paraplyens lys for kedeligt, og jeg købte en softbox. Hurtigt blev jeg træt af mine billigere trådløse sendere og opgraderede. Cirka her står jeg så i dag hvor jeg forsøger at gøre mit udstyr så mobilt og let som muligt.

David Hobby er faderen til begrebet Strobist som omhandler lyslægning primært med speedlights (altså de små blitzenheder som passer på kameraets blitzsko). For Strobist-fotografen betyder mobilitet og kreativitet mest.

Jeg vil i dette indlæg forklare det grundlæggende i Strobist-lyslægningen og i de efterfølgende indlæg gennemgå de forskellige pakker af udstyr man kan sammensætte.

Strobist

Strobist er en meget populær måde for amatørfotografer at lægge lys. De små speedlights er billige og giver utrolig mange muligheder. Man kan altså ret hurtigt komme til at lave spændende billeder, og samtidig er det nemt at have med.

Det eneste det kræver er et kamera, en blitz, en form for sender og modtager, en paraplyholder, et stativ og en paraply. Det lyder måske af meget, men med disse ting kan man lave utallige forskellige og kreative billeder. Kameraet har du formentlig i forvejen. Sender og modtager kan enten være et kabel, en infrarød sender eller radiosendere. En paraplyholder kan købes meget billigt på ebay, eller i en god kvalitet hos Manfrotto. Stativet kan ligeledes købes billigt og det samme med paraplyen.

modlys 1 266x400 Strobist udstyrI de næste artikler vil jeg gennemgå de forskellige pakker man kan sammensætte, sorteret efter kvalitet og pris. Jeg har valgt at inddele pakkerne således:

Start her med at læse om den “smarte” strobist


Synes du om dette indlæg?

Tagged som: , , , , ,

Skriv en kommentar