Den Lille Fotograf

Blog om fotografering

Malkekonen efterbehandling

Synes du om dette indlæg?

efterbehandling 61 266x400 Malkekonen efterbehandlingSom lovet kommer her en gennemgang af redigeringen af malkekonebilledet. I sidste post fortalte jeg om hvordan jeg tog billedet, og her kommer så gennemgangen af redigeringen i Adobe Photoshop.

Jeg har optaget en video hvor jeg forsøger at vise hvad jeg har gjort. Lydkvaliteten er ikke god da jeg ikke har nogen ekstern mikrofon. Se videoen hvis det kan bruges, eller læs med her hvor jeg også forklarer teknikkerne!

Gennemgang:

(Se galleriet nederst på siden hvor du kan skifte mellem billederne og se de forskellige skridt af redigeringen!)

Først valgte jeg det billede hvor modellens pose var som jeg ønskede. Altså det billede uden mælk der var bedst. Derudover tog jeg de forskellige billeder med mælk og klippede mælken ud (Kun groft med Lasso Tool).

Derefter duplikerede jeg det udklippede mælk over på modelbilledet og ændrede Blending mode til Lighten. Herved var det kun det der var lysere end hudfarven der kunne ses af mælken.

Herefter tog det et par timer at sætte de forskellige stykker med mælk sammen således at det så realistisk og fedt ud.

Desværre var mælken ikke så tyk og dækkende som håbet, og man kunne derfor sagens se huden nedenunder mælken. Derfor tilføjede jeg et lag hvor jeg malede hvid farve under mælken. Dette fungerede rigtigt godt, men nu var meget af kroppens dybde forsvundet. Det lignede simpelthen ikke længere mælk ovenpå huden men i stedet noget sjusket billedmanipulation.

Derfor lavede jeg et lag med 50% gråt, hvor jeg arbejde med Dodge og Burn. Jeg malede de steder hvor huden var mørk endnu mørkere og modsat med de lyse områder. Dette skabte et mere 3d look som var mere realistisk.

Jeg var dog lidt skuffet med resultatet og syntes ikke der var den energi i billedet som jeg havde ønsket og håbet på. Helt uforklarligt forsøgte jeg at kopiere noget mælk ind omkring halsen, og ved at lave noget af mælken gennemsigtig gav det en ret fed effekt, som jeg synes redder hele billedet!

Til sidst gav jeg mælken en hel del unsharp mask for at få det til at træde endnu mere frem.

Jeg er blevet rigtig glad for resultatet, og det kan ikke udelukkes at jeg vil forsøge at gøre det igen og lege endnu mere med udtrykket!

Relaterede indlæg:


Synes du om dette indlæg?

Tagged as: , , ,

Leave a Response

Spam protection by WP Captcha-Free