Den Lille Fotograf

Blog om fotografering

Malkekonen step-by-step

Synes du om dette indlæg?

malkekonen 8 266x400 Malkekonen step by stepSidste weekend var jeg i Århus for at fotografere hele weekenden. Om søndagen ville jeg forsøge at “efterligne” et billede jeg havde set på nettet. Jeg var godt klar over at det ville blive svært, men jeg syntes udfordringen kunne være god, og jeg var ret overbevidst om at jeg ville lære noget af det. Derudover er jeg generelt ikke så god til studiebilleder, da jeg ofte hurtigt keder mig! Jeg ville lave et billede hvor overkroppen var dækket af mælk. Jeg valgte mælk da det nok var det mindst svinene produkt udover vand og da det ikke var mit eget studie, var det nok klogest ikke at vælge rødvin eller kaffe!

Med plastik, håndklæder og 2 liter mælk, Helena Munk som model, Kristine T. Bischoff som Make-up artist og min kammerat som medhjælper var det bare at gå i gang.

PhotoDiagram 144x150 Malkekonen step by stepInden modellen kom indstillede jeg lyset efter hvad jeg troede ville give det bedste resultatet. En stor softbox som hovedlys og med en nøgen lampe som kantlys på modellen (Det var vigtigt at få noget hårdt lys som ville skabe højlys i mælken). Til sidst en lampe med grid-spot til at lave en snæver belysning på baggrunden som ville skabe en gradient på baggrunden (Se billede).

Baggrunden i studiet var hvid og for at få en grå baggrund skruede vi så langt ned for lamperne som muligt og valgte en lille blænde på f/13.

Først skulle jeg bruge et billede af Helena uden mælk hvor hun havde det ansigtsudtryk som jeg ville bruge på det endelige billeder. Derefter var det tid til at tage billeder hvor mælken blev kastet på forskellige steder på kroppen, som efterfølgende skulle sættes sammen i efterbehandlingen.

Mælken var lidt kold og Helena var ikke helt tilfreds med det, så vi smed mælken i mikrobølgeovnen i et par minutter så den i stedet var lunken. Det var et hit og tillod os med god samvittighed at blive ved med at kaste mælk efter Helena.

Vi lavede både nogle billeder hvor min kammerat Rasmus kastede mælken med fart ind på kroppen for at få noget energi i billedet og så nogle billeder hvor han hældte mælken ned af kroppen for at få dækket hele overkroppen.

Et par fejl blev det da til. Jeg tror ikke jeg skulle have valgt så tynd en mælk som letmælk men i stedet en sødmælk eller evt. fløde. Derudover skulle vi have kastet noget mere mælk ad gangen som havde dækket bedre. De to fejl gjorde nemlig at mælken ikke var så kraftig dækkende som håbet det jeg begyndte at efterbehandle billedet!

Det var rigtigt spændende og anderledes. Det mest spændende var at man nærmest famlede i blinde da man ikke rigtigt kunne forestille sig resultatet. Derfor var jeg også spændt på hvordan det ville gå i efterbehandlingen.

Jeg viser i morgen hvordan jeg redigerede billedet og kom frem til det endelige resultat! Se her: http://www.marcobjensen.dk/denlillefotograf/2010/02/02/malkekonen-efterbehandling/


Synes du om dette indlæg?

Tagged som: , , ,

3 Kommentarer

  1. haha, synes virkeligt det er super fundet på!
    Thumbs up!

    Mvh

  2. Kanon billede, glæder mig til at se hvordan du har stykket det endelige billede sammen…

  3. Hehe, cool billede. Det ligner lidt en trøje hun har på :)

Skriv en kommentar