Velkommen indenfor
Synes du om dette indlæg?
Dette er den første post på min nye blog. Jeg har valgt at kalde bloggen for Den lille fotograf da bloggens udgangspunkt vil være amatørfotografens oplevelser og arbejde. Jeg vil prøve at belyse en anden del af fotograferingen end mange andre danske blogs fokuserer på. Der er de professionelle som blogger om deres fede fotoliv så man bliver vildt misundelig, og dette skal ikke forståes negativt. Og så er der de blogs som fortæller om udstyr, udstyr og udstyr. Dette skal heller ikke forstås negativt da disse blogs også er utrolig spændende at følge med på.
Jeg følte dog at der manglede nogle danske blogs hvis fokus lå på livet som amatørfotograf, og som omhandlede de udfordringer og fiaskoer som det medfører. Jeg vil derfor give mine råd videre og fortælle om mine fejl og erfaringer.
Jeg laver selv stort set kun portrætfotografering, og derfor vil mit fokus naturligvis ligge her. Jeg vil dog skrive om en masse overordnede emner som alle amatørfotografer vil kunne bruge.
Jeg håber det vil være interessant læsning, og jeg håber du vil følge bloggen og deltage i debatten på de forskellige indlæg.
Relaterede indlæg:
Synes du om dette indlæg?

Velkommen til denne blog om fotografering.
